fredag den 8. november 2013

Er kropsidealerne på vej ud af kontrol?


I den sidste uges tid, har jeg været fordybet i AT3 arbejdet. Til jer der ikke går på gym. og kender til AT, så står det for almen studieforberedelse, og er en uge hvor man arbejder tværfagligt med flere fag, hvor efter man i slutningen af ugen, skal aflevere et endelig produkt. Denne gang skulle vi arbejde tværfagligt med fagene engelsk, oldtidskundskab og idræt hvorefter vi valgte at fokusere på kropsidealer gennem tiden, hvilket virkelig har sat tankerne i gang hos mig. Jeg skulle sætte mig i dybden med kropsidealer i dag, hvor jeg faldt over idealet thigh gab. Thigh gab går ud på, at ens lår ikke må røre hinanden når man står med samlede ben. Ja, jeg ved godt at vægten er steget nogle unge piger til hovedet, og ja, jeg ved også godt at anoreksi var den tredje største dødårsag blandt unge i Europa i 2006, men at unge går så langt, at de stræber efter thigh gab, det overraskede mig. Jeg havde godt nok hørt lidt om det før, men havde ingen idé om at det var så udbredt. Personligt synes jeg ikke dette er flot. Jo jeg synes det er flot med slanke lår, men thigh gab bliver altså lidt for ekstremt til mig. Lårene mangler former og jeg tør slet ikke tænke på hvordan de ser ud i et par jeans. Det kan da umuligt være flot. 
Så nu vil jeg høre jer piger derude bag skærmen. Synes i virkelig dette er flot? Jeg synes i hvert fald at kropsidealerne er gået for langt over grænsen denne gang.

tirsdag den 29. oktober 2013

I Hjertet Af København

Kunne så småt begynde at fornemme, at denne blog trængte til en gang outfitbilleder, og de bliver smidt på den nu. Billederne er taget af min skønne veninde Josephine efter en eftermiddag brugt på Illums tagterrasse, i hjertet af København. 

Må hellere skynde mig tilbage til lektierne, efter at have lavet lidt for mange overspringshandlinger, som min Fysik lærer kalder det. Men først skal jeg lige høre det nye album fra Burhan g igennem én enkelt gang til.. 

torsdag den 24. oktober 2013

Chanel #18

Så kom efteråret officielt til Danmark hvilket for mit vedkommende betyder, at der skal tages hul på de mørkere neglelakfarver. Sommer og forår er jeg stor tilhænger at de lysere farver, især pastel og overlakker med lidt farve i. Men nu er det efterår og vinteren nærmer sig. På denne tid af året har jeg næsten altid en lak på neglene og helst så mørk som muligt, hvis ikke helt sort. I år er der flyttet en ny farve ind i huset, nemlig den kendte Rouge Noir fra Chanel, som jeg forguder! Den er helt perfekt til det helt sorte outfit, som primært er den farve jeg har på fra top til tå, da den skiller sig lidt ud fra alt det sorte. Det der gør den ekstra skøn er, at den på lang afstand ser næsten sort ud, og når man så kommer tættere på, kan man se den rigtige farve, bordeaux. 

tirsdag den 22. oktober 2013

Fanget I Nettet

Så fik jeg skudt endnu en hektisk uge igang, der allerde nu har budt på 2 køretimer, 3 teoritimer og et smut i fitness udover de obligatoriske (mange) timer i skolen. Trods min travlhed er jeg utrolig glad, og føler mig unormalt overskudsagtig bare en del trættere end normalt. Ikke engang mine mirakelpiller longo vital kan kurere min træthed. Selvom jeg er glad, glæder jeg mig til kørekortet er i hus, så jeg får en del mere luft i min kaldender og mere søvn. 

Som i kan se på billedet, har jeg endelig fået skaffet mig en netbluse. Efter et halvt års søgen i de danske butikker, og på nettet, fandt jeg endelig en i Berlins Primark. Dem der kender til Primark, ved allerede at de sælger diverse beklædningsgenstande til næsten ingen penge, hvilket også gjaldt for denne bluse. Fik den for omkring 70 kr., så hvis i enten skal til London eller Berlin, er primark helt sikker et besøg værd. Et outfit med blusen kommer senere. 

lørdag den 19. oktober 2013

I Like My Money Right Where I Can See Them, Hanging In My Closet.

Som lovet i går, får i her et enkelt billede af de helt fantastiske sko, som jeg langt om længe valgte at købe. Da jeg jo ikke er den rigeste person i verden, havde jeg egentlig valgt at bruge pengene på Justin Timberlake koncerten i maj måned, som jeg var så heldig at få billetter til. Jeg kom senere i tanke om, at jeg havde nogle fødsesldagspenge liggende fra sidste år, så dem valgte jeg altså at investere i disse lækre sko!
Jeg var så heldig at finde dem i Berlin til billigere penge, så et eller andet sted, har jeg jo tjent penge ;-)
Skoene kan findes her til 799. kr. 

fredag den 18. oktober 2013

My Week In Berlin

Så landede mine ben endelig på dansk jord igen. Som i nok allerede har gættet, blev denne efterårsferie tilbragt med familien i Berlin. Vi rejste i fredags efter jeg havde afleveret min DHO opgave, og kom hjem onsdag aften, godt trætte efter en lille uges byferie. Inden vi tog afsted, var mine forventninger til Berlin ret store, da jeg nok sammenlignede byen lidt for meget med London, som var der vi tilbragte sidste års efterårsferie. Dette resulterede i en lille skuffelse fra min side af. Berlin i sig selv, er utrolig spændende, da den har så meget historie bag sig, med hensyn til 2. verdenskrig, som jeg selv synes er spændende. (Resultatet af en historielære der ikke kunne snakke om andet de sidste 2 år af min folkeskole). Når det kom til shopping er der også en masse muligheder, og vi nåede både at gå Kurfürstendamm, som var der vi boede, og Friedrichstraße igennem for butikker nogle gange. For at kommer rundt i byen købte vi dagsbilletter til u bahn, som er deres svar på en undergrund. Jeg mener vi gav 7 Euro pr. billet, og havde med den adgang til al offentlig transport i byen. 
Det eneste negative jeg egentlig har at sige om Berlin, er befolkningen. Efter 3. dag, var jeg allerede godt træt af ikke at kunne kommunikere med de kære tyskere, der insisterede på KUN at snakke tysk. Kommunikationen gik især  galt, når jeg skulle betale på de offentlige toiletter, da jeg næsten hver gang glemte de 50 cent det kostede at benytte dem, og to mennesker der kommunikere på henholdsvis engelsk og tysk, fungere bare ikke, hvilket resulterede i en del konflikter mellem toiletbestyrerne og jeg. Det sidste ting jeg ikke brød mig om ved Berlin, var at se alle de stakkels mennesker der levede på gaden, og vi så op til flere gange hjemmeløse der lå på gaden og var gået kold, med en flaske sprut i hånden. 
Hvis man ser bort fra de sidst nævnte ting, har jeg haft en rigtig skøn ferie med familien, fyldt med en masse kulturelle oplevelser og selvfølgelig en del shopping, som vil komme til at fylde bloggen det næste stykke tid. Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg nok alligevel er kommet til at købe nogle sko fra vagabond, men dem gemmer vi til indlægget imorgen.  

søndag den 6. oktober 2013

Put That Cap On!

Har købt min første kasket nogensinde, også selvom jeg havde garanteret diverse mennesker om at det aldrig ville ske. Denne kasket er bare über fed, også er den bedst af alt, lavet af filt, og på indersiden er der imiteret læder. Oh yes i´m in love! Den kostede 79 kr. i H&M, så den er til at få fingre i, for jer der er interesseret.