Sider

fredag den 18. oktober 2013

My Week In Berlin

Så landede mine ben endelig på dansk jord igen. Som i nok allerede har gættet, blev denne efterårsferie tilbragt med familien i Berlin. Vi rejste i fredags efter jeg havde afleveret min DHO opgave, og kom hjem onsdag aften, godt trætte efter en lille uges byferie. Inden vi tog afsted, var mine forventninger til Berlin ret store, da jeg nok sammenlignede byen lidt for meget med London, som var der vi tilbragte sidste års efterårsferie. Dette resulterede i en lille skuffelse fra min side af. Berlin i sig selv, er utrolig spændende, da den har så meget historie bag sig, med hensyn til 2. verdenskrig, som jeg selv synes er spændende. (Resultatet af en historielære der ikke kunne snakke om andet de sidste 2 år af min folkeskole). Når det kom til shopping er der også en masse muligheder, og vi nåede både at gå Kurfürstendamm, som var der vi boede, og Friedrichstraße igennem for butikker nogle gange. For at kommer rundt i byen købte vi dagsbilletter til u bahn, som er deres svar på en undergrund. Jeg mener vi gav 7 Euro pr. billet, og havde med den adgang til al offentlig transport i byen. 
Det eneste negative jeg egentlig har at sige om Berlin, er befolkningen. Efter 3. dag, var jeg allerede godt træt af ikke at kunne kommunikere med de kære tyskere, der insisterede på KUN at snakke tysk. Kommunikationen gik især  galt, når jeg skulle betale på de offentlige toiletter, da jeg næsten hver gang glemte de 50 cent det kostede at benytte dem, og to mennesker der kommunikere på henholdsvis engelsk og tysk, fungere bare ikke, hvilket resulterede i en del konflikter mellem toiletbestyrerne og jeg. Det sidste ting jeg ikke brød mig om ved Berlin, var at se alle de stakkels mennesker der levede på gaden, og vi så op til flere gange hjemmeløse der lå på gaden og var gået kold, med en flaske sprut i hånden. 
Hvis man ser bort fra de sidst nævnte ting, har jeg haft en rigtig skøn ferie med familien, fyldt med en masse kulturelle oplevelser og selvfølgelig en del shopping, som vil komme til at fylde bloggen det næste stykke tid. Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg nok alligevel er kommet til at købe nogle sko fra vagabond, men dem gemmer vi til indlægget imorgen.  

6 kommentarer:

  1. Super fede billeder! Skal til berlin med klassen i uge 44:)<3

    Kig gerne forbi:)<3
    http://winslow.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du helt sikkert glæde dig til, og husk ekstra penge ;-)
      Knus Katarina

      Slet
  2. Fedt at det var en fed tur!
    Har selv lige været i Berlin for nogle uger siden, og det er sådan en skøn by :-)

    Kig gerne forbi:
    http://katrinelionett.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kan kun give dig ret :D
      Kram Katarina

      Slet
  3. Virkelig smukke billeder! :-)
    Kig meget gerne forbi ♥ -

    Knus Michelle Eckert ♥
    http://giveyourdaycolors.blogspot.dk/

    SvarSlet